Det bliver kaldt »den stille dræber«. Sådan finder du ud af, om du har forhøjet blodtryk

Måske arbejder din krop lige nu hårdere på at pumpe blodet rundt, end den burde. Og måske har den gjort det i årevis. Forhøjet blodtryk giver nemlig sjældent symptomer, og det tricky ved blodtrykket er, at det kan være forhøjet, uanset om man har en sund eller usund livsstil. »En dårlig livsstil øger bestemt risikoen for at få forhøjet blodtryk, men sunde og raske kan også have forhøjet blodtryk. De går sandsynligvis sjældent til lægen og finder derfor først sent ud af, at det er forhøjet,« siger Michael Hecht Olsen, der er overlæge på Holbæk Sygehus og professor i hypertension og kardiovaskulær forebyggelse. Når blodtrykket er for højt, arbejder blodkarrene hårdere på at pumpe blodet rundt i kroppen. Det kan medføre stivhed i blodkarrene og skader på indersiden af karrene. Samtidig skal hjertet pumpe kraftigere for at overvinde det høje tryk, som kan føre til fortykkelse af hjertemusklen. Hvis blodtrykket er meget højt over flere år, kan det blandt andet føre til blodpropper, hjerteanfald, nyreskader og demens. Michael Hecht Olsen fortæller, at omkring en million danskere har forhøjet blodtryk – og knap halvdelen af dem er ikke klar over det. Det skyldes netop de manglende symptomer, og mange opdager det derfor først, når de i en anden sammenhæng er hos lægen og får målt blodtrykket – eller når det har ført til en hjerte-kar-sygdom, der kan vise sig som en blodprop i hovedet eller hjertet. Derfor kaldes det ofte for »den stille dræber«. Dette øger risikoen for forhøjet blodtryk I 95 procent af alle tilfælde er det ikke muligt at finde årsagen til, at blodtrykket er forhøjet. Det skyldes, at det er en kombination af livsstilen og af rigtig mange gener, der disponerer for det, fortæller Michael Hecht Olsen. »Vi ved, at der er 256 forskellige gener, som hver især bidrager til blodtrykket, men vi kan ikke finde ét specifikt gen, som er afgørende, så det er svært at finde ud af, hvem det præcis rammer,« siger han. Vi ved dog, at følgende faktorer øger risikoen for forhøjet blodtryk, fortæller Michael Hecht Olsen: Arvelighed: Hvis nære familiemedlemmer har forhøjet blodtryk, øges risikoen. Alder: Risikoen stiger med alderen, da blodkar bliver mindre elastiske. Overvægt eller fedme: Overvægt får hjertet til at arbejde hårdere, hvilket øger trykket i blodkarrene. Saltindtag: For meget salt i kosten kan øge blodtrykket. For lidt kalium: Kalium hjælper med at balancere natriumniveauet i kroppen. Mangel kan bidrage til forhøjet blodtryk. Mangel på motion: Inaktivitet kan føre til dårligere kredsløb og vægtøgning, som øger blodtrykket. Rygning: Personer, der ryger, har højere risiko for forhøjet blodtryk. Alkoholforbrug: Overdrevet alkoholforbrug kan skade hjertet og øge blodtrykket. Stress: Vedvarende stress kan føre til midlertidige stigninger i blodtrykket, som over tid kan blive kroniske. Søvnforstyrrelser: Søvnapnø og dårlig søvnkvalitet kan påvirke blodtrykket negativt. Men der er også en anden og mere sikker måde at få indblik i sit blodtryk på. Sådan måler du dit blodtryk derhjemme Berlingske har for nylig beskrevet, hvordan flere, der umiddelbart er sunde og raske, er begyndt at købe blodsukkermålere for at få et indblik i deres insulinfølsomhed i kroppen. Det samme gør sig gældende med blodtrykket. Markedet for hjemmeblodtryksmålere er vokset de senere år, fortæller Michael Hecht Olsen. »Hvis man går meget op i sundhed, er det en oplagt ting at måle, men man skal også gøre sig en overvejelse om, hvad man vil bruge resultatet til,« siger han. Man kan godt have let forhøjet blodtryk i perioder på grund af for eksempel stress eller dårlig søvn, og i så fald kan det føre til flere – måske unødige – bekymringer. »Og så er spørgsmålet også, hvad man kan gøre, hvis man har forhøjet blodtryk. Mange vil ikke have medicin mod det, og livsstilsændringer er meget svære at gennemføre. Så det er ikke så simpelt at sige, at det er en god idé for alle at måle blodtrykket derhjemme,« siger Michael Hecht Olsen. Men hvis man vil måle det, er der en række ting, man skal være opmærksom på, fortæller han. For det første kan fabrikanterne bag ure og gadgets, der brandes på at kunne måle blodtryk, ikke dokumentere, at det er tilfældet. Derfor er første skridt at finde en blodtryksmåler, der er godkendt til formålet. Det sikreste er at købe den enten på apoteket eller hos Matas, fortæller Michael Hecht Olsen. Dansk Hypertensionsselskab har her lavet en oversigt over godkendte blodtryksapparater. Derudover er det vigtigt at måle det tre dage i streg, så man undgår tilfældige udsving i blodtrykket. Den helt korrekte fremgangsmåde kan findes på Hjernesagens hjemmeside. »De færreste under 40 år vil have forhøjet blodtryk, så for dem er det ikke så relevant. Men hvis man er oppe i alderen og går meget op i sin sundhed, er det et af de vigtigste parametre for sundheden,« lyder det fra Michael Hecht Olsen. https://www.berlingske.dk/indland/det-bliver-kaldt-den-stille-draeber-saadan-finder-du-ud-af-om-du-har